Regnbuehindebetændelse (uveitis) hos kat

Den hyppigste øjensygdom hos kat antages at være bindehindebetændelse (konjunktivitis), hvor slimhinden, der omkranser øjet, er opsvulmet. Desuden er der forøget tåreflåd. Billede 1 viser en kat med bindehindebetændelse af det højre øje. Ved bindehindebetændelse er øjet irriteret og rødt, men det indre øje er ikke involveret, derfor er bindehindebetændelse ikke synstruende.

Øjet/øjenæblet er opbygget som in blære med tre lag væv.
” Yderst – hornhinden og senehinden
” Miderst – uvea (regnbuehinden, strålelegemet og årehinden)
” Inderst – nethinden
Det indre af øjet fyldes (forrest til bagerst) af kammervæsken, linsen og glaslegemet. Synsnerven sender nethindens elektriske impulser videre til hjernen.

Regnbuehindebetændelse kaldes også uveitis. Uvea er græsk for drue, og ved dissektion af et frisk øje minder indersiden af øjet meget om hinden på en drue. Hos kat er regnbuehinden oftest betændt særskildt, og årehindebetændelse er yderst sjælden. Betændelse af strålelegemet betegnes ”pars planitis”, og hos kat ses særskilt betændelse af strålelegemet ved FIV (katte-AIDS). Billede 3 viser en kat med FIV og ”pars planitis”.

     

Symptomerne ved årehindebetændelse kan ofte forveksles med bindehindebetændelse, hvis det indre af øjet ikke undersøges med oftalmoskop. Tåreflåd ses ofte hos katte med regnbuehindebetændelse, hornhindebetændelse, hornhindesår eller bindehindebetændelse. Spaltelampeundersøgelse muliggør en detaljeret undersøgelse af det forreste af øjet, og bruges af dyrlægen til at bemærke mikroskopiske forandringer i øjet.

Diagnosen af regnbuehindebetændelse hos kat baseres på et eller flere af de følgende symptomer:
” Hornhinde precipitater – immunkomplekser, der hænger fast på indersiden af hornhinden.
” Øget protein og celler i kammervæsken
” Uklarheder i glaslegemet (ofte ved kronisk uveitis)
” Rødme af regnbuehinden

Regnbuehindebetændelse er meget vigtig at diagnosticere tidligt hos kat, da denne sygdom ofte udvikler sig til grøn stær. Grøn stær er meget svært at behandle hos kat, og for øjeblikket er de eneste langtids-effektive behandlingsmuligheder 1) kirurgisk fjernelse af øjet eller 2) endoskopisk laserkirurgi.

     

Serologiske undersøgelser foretages ofte i forbindelse med diagnose af regnbuehindebetændelse hos kat. Det er relevant at teste for: FIV (katte-AIDS), FeLV (felin leukemi virus), toxoplasmose (ideelt både IgG og IgE antistoffer). I særlige tilfælde er det relevant at teste for FIP (felin infektiøs peritonitis) og felin bartonellose.

Behandling af regnbuehindebetændelse indebærer topical, oral eller depot insprøjtning (ved øjet) af binyrebarkhormon. Behandlingen skal forsættes resten af kattens liv, men kan ofte nedtrappes efter de første 1-3 måneder. Antibiotika anbefales, hvis der mistanke om toxoplasmose eller felin bartonellose. Disse antibiotika er oftest doxycyklin, clindamycin eller azithromycin.